’En sand løgn’ er en af de bedste film fra Lasse Hallströms hånd i mange år.
Clifford Irving har ikke meget succes som forfatter. Men så får han en ide. Han bilder sit forlag ind, at han har eneret på at skrive en biografi om den excentriske mangemilliardær Howard Hughes, der i starten af halvfjerdserne var en af verdens mest myteomspundne personer. Irving får et forskud fra forlaget på en million dollars, men da Hughes melder sig på banen, får han brug for alle sine kreative evner for ikke at blive afsløret.
‘En sand løgn’ bygger på en sand historie – og det gør den ikke mindre fascinerende. Irving er ikke den første forfatter i historien, der har svindlet sig til en karriere, men han er muligvis en af de mest dumdristige – og dumdristighed er som regel god underholdning. Også i dette tilfælde.
Men det er ikke den eneste grund til at ’En sand løgn’ fænger. Skuespillet er også i top. Det virker, som om især Richard Gere i hovedrollen har moret sig gevaldigt. Det er længe siden, Gere er set så veloplagt som i rollen som svindleren, der lever sig så meget ind i sin egen historie, at det ikke længere er klart, hverken for ham eller os, hvor meget der er opspind, og hvor meget der er sandt.
Man kan indvende, at Hallstrøm ikke formår at samle alle sine mange plottråde lige overbevisende, men det ændrer ikke ved det faktum, at ’En sand løgn’ er både fascinerende og underholdende. Og en af de bedste film fra Hallströms hånd i flere år.
Anmeldt til 5 ud af 6 stjerner i bla. urban og berlingske
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hvis den bare kan leve op til "CHOCLATE" så er jeg glad. Elsker hans film..
Peter
Send en kommentar