FC København overtog lørdag førstepladsen i SAS Ligaen med en 1-0-sejr over AC Horsens i Parken. Morten Nordstrand viste igen sin målfarlighed.
På et mål i anden halvleg af den danske landsholdsangriber Morten Nordstrand vandt mesterholdet fra FC København lørdagens topkamp i SAS Ligaen over AC Horsens med 1-0.
16.454 tilskuere i Parken var vidner til et noget trist topopgør, hvor det flotte spil tilsyneladende var blevet efterladt langt væk efter to uger med landsholdsfodbold. På den kolde og blæsende septemberlørdag formåede ingen af holdene at være rigtig farlige, og først da Nordstrand, som ellers spillede en helt anonym kamp, i det 57. minut afgjorde kampen med sit femte sæsonmål i ligaen, var der noget at varme sig på for FCK's tilhængere.
Med de tre point overtager FCK førstepladsen inden de resterende SAS Liga-kampe søndag og mandag, mens AC Horsens stadig kun er tre point efter københavnerne på tredjepladsen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar